Det siger kursisterne om Living Heart
Psykoterapeut studerende, Morten Kjærgaard, Living Heart Træning Hold 1:
Inspirerende træning på alle planer
Som deltager på Living heart træningen har jeg oplevet, hvordan lukkede rum inden i mig gradvist har kunnet åbne sig op i takket være et trygt og deltagende forum. Living Heart plads til ALLE følelser og der er opstået en nænsom, fordomsfri og respektfuld nærhed blandt træningens medlemmer.
Som psykoterapeut studerende oplever jeg samtidigt en kæmpe inspiration ved at se Talasi i aktion, når hun guider gruppen og dens enkelte medlemmer gennem de mest vidunderlige øvelser, med en kolossal indsigt og indføling for det, der er i nuet.
Jeg kan på det varmeste anbefale træningen, til enhver der ønsker autentisk kontakt med sit indre og med andre mennesker.
Evelyne Meyer, Living Heart Træning Hold 1:
Fra dramadronning til kærlighedsgudinde
Jeg vil ønske dette forløb til alle mennesker, som søger hjem til sig selv og som er klar over, at vi kun kan finde vores egen lykke dybt inden i os selv.
Takket være træningen og de trygge rammer, den foregår i, har jeg opdaget, at vi alle er unikke og samtidig så ens. Ved at opleve, at jeg er blevet set og ved selv at se, har jeg fået kontakt med en kolossal kraft, som har drevet mig frem i lyset. Jeg har formået at bryde ud af offerrollen og sendt dramadronningen blidt og tålmodigt af sted for at erstatte hende med en smuk kærlighedsgudinde.
Jeg er blevet til en JA siger og oplever gennem de fantastiske mænd og kvinder i vores gruppe, hvor farverige vi alle er, og at jeg kan elske mange forskellige mennesker på en gang. Kærligheden er ikke længere personlighedsorienteret. Mit Hjerte er begyndt at tale tydeligere til mig, og jeg er blevet bedre til at lytte.
Karsten Skjoldhøj, Living Heart Træning Hold 1:
Living Heart træningen kan ikke beskrives i ord, man er nødt til at opleve det.
Det drejer sig om selve livet, legen, kærligheden, bevægelsen og visdommen.
Talasi har en gudsbenådet gave i at formidle essensen i det levende hjerte.
I træningen er vi på en fantastisk rejse, der på smukkeste vis transcenderer
os alle, både som gruppe og individ.
Med stort hjerte, visdom og indføling arbejder Talasi på mange planer.
Intuitivt gennem forløb med bla. meditation, dans, energiøvelser og visdom
bevæger vi os ind i hjertet. Hjertet i os selv og andre.
Living Heart træningen, Talasi og hele gruppen vil altid have en stor plads
i mit hjerte, og jeg vil anbefale kurset på det aller aller varmeste.
Sognepræst Anette Berg, Living Heart Træning Hold 1:
Hjertehealing
Længslen efter at blive rørt ved - set, mærket, berørt af - både den menneskelige og den guddommelige kærlighed, ligger dybt i ethvert menneskes hjerte. Det er Gud-billedligheden, der dér som et frø er podet i os. Af de mange teologiske kurser, jeg har været på, har jeg endnu ikke været på ét, der er så bevægende, indsigtsgivende, hjertehelende og dermed guddommeligt, som Living-Heart-kurset i Living Heart Space på Nørrebro i København.
Talasi Ørting er på vidunderlig måde med til – med ord, sang, musik, dans, bøn, meditation og alsidige øvelser – at åbne vores hjerter, så vi kan modtage og give det allerbedste, smukkeste, svære, sårbare, enkle og stærkeste i verden: KÆRLIGHEDEN.
Mathias Christensen, Living Heart Træning Hold 1:
Mørket har vist mig lyset
Nytårsdag 2007 græd jeg for første gang i mit liv af glæde. Mens jeg stod der i musikken , omgivet af ca. 50 svedende og levende kroppe, gik det pludselig op for mig hvad jeg var en del af: LIVET!
Jeg følte en total accept og taknemmelighed for den virkelighed jeg i årevis havde flygtet fra, i dette øjeblik elskede jeg at være mig. Jeg elskede mørket, fordi det havde vist mig lyset.
Og JA- jeg er anderledes, det er vi alle – jeg er så tilfældigvis skabt hudløs sårbar og stærk som en høvding på samme tid. I Living Heart er der plads til mig, i alle tilstande – den eneste forventning til mig er at jeg er tro mod mig selv – hvor møder man ellers det i verden?
Jeg elsker samhørigheden og fællesskabet i Living Heart. Det er en rejse med andre og ikke kun med sig selv. Her blandes det individualistiske med fællesskabet og glæden med sorgen. Og er det ikke sådan livet er?
Eva 55 år
"Her kan jeg bl.a.lege voksenlege og ud fra dem lære om nye sider og muligheder ved mig selv. Jeg griner, græder, bevæger mig og bliver hjerte-dybt bevæget sammen med mine med-søstre og brødre. Talasi gør vores tid sammen ny, tryg, sjov og gennemgribende dybt healende på et højt plan"
Orkideea
" Living heart brings out the raaauoooww, the shhyyyss, the big love and fun in you" It is world changeing..
Fra hjertet:
Min nuværende status er single gennem godt et år.
Forskellen denne her gang fra alle de andre gange er, at det ikke mærkes som en mangel inden i mig selv længere.
Det som jeg tror er grunden, er at jeg har gjort nogle spirituelle erfaringer det sidste år, og erfaret på et andet plan end fornuften, at jeg er hel i mig selv.
Jeg har før lavet knuder på mig selv for at passe ind i forhold. Nu kan jeg mærke, at jeg bare vil være mig selv- og det rigtig meget. Jeg laver mange spændende meningsfyldte ting, og det at følge min unikke livsbane er nummer 1. Så må manden følge....
Living heart har for mig været et sted, hvor jeg har kunne finde min egen spiritualitet. Og hvor jeg er blevet støttet i at leve sandt ift mit eget hjerte. En af de mærkbare forandringer er som sagt, at jeg ikke længere er drevet af "jeg må finde den eneste ene".
Hanne Nicholson